I Danmark får alle 0-18 årige et tilbud om gratis tandpleje. Så længe man er under 16 år gælder tilbuddet i København behandling på kommunale klinikker (“skoletandpleje”).
Hvis man ikke ønsker at benytte sig af dette tilbud kan man frit vælge, at få sit barn behandlet hos en hvilken som helst privatpraktiserende tandlæge, men man skal selv afholde hele udgiften til dette. Der er ingen faste priser på denne form for behandling, så det det betaler sig at spørge sig for.
Når man er fyldt 16 (og indtil man bliver 18) er der derimod frit valg: Den unge kan frit vælge, om han eller hun vil behandles på de kommunale klinikker eller i privat praksis, og får under alle omstændigheder udgiften til behandling dækket. Man skal blot meddele kommunen, hvilken tandlæge man ønsker at gå hos.
Hos tandlæge Lisbet Schrøder har vi stor erfaring i behandling af børn og unge. Du er måske træt af at blive behandlet på skoleklinikker, måske passer åbningstiderne dig dårligt? Uanset grunden er du altid velkommen på Valby Langgade 185.