Hvorfor benytte en speciallavet tandbeskytter til sport?

Det er nok de færreste forældre, som ikke sætter pris på, at deres børn har en aktiv hverdag med sport og leg. Dog kan vild leg og sportsgrene som fodbold, skateboarding, hockey og karate føre til skader og knækkede fortænder, hvis uheldet er ude.

Knækkede tænder kan repareres, men når en tand først er blevet udsat for et traume én gang, får den aldrig sin oprindelige styrke igen. Derfor kan det bestemt godt betale sig at lære at passe på tænderne i en tidlig alder.

Kom skaden i forkøbet

Hos Tandlæge Lisbet Schrøder fremstiller vi individuelt tilpassede tandbeskyttere, som passer præcis til dit barns mund og tandsæt. En speciallavet tandbeskytter nedsætter i høj grad risikoen for knækkede tænder, og derfor kan den være en rigtig god investering.

En tandbeskytter er nem at sætte i og tage ud. Den konstrueres efter et aftryk af tænderne og tilpasses til at modstå stort pres og hårde slag. Nogle sportsgrene kræver en tykkere tandbeskytter end andre på grund af øget chance for knækkede tænder – dette gælder fx i forhold til boksning og brydning.

Sådan fremstiller vi tandbeskytterene

Når du og dit barn besøger vores klinik i Valby, gør vi os i fællesskab nogle forestillinger om, hvad tandbeskytteren skal bruges til, så den bliver konstrueret i den rette tykkelse og styrke. Efter ønske fremstiller vi gerne tandbeskyttere med klublogo eller i en valgfri, unik farvekombination.

Mere viden

Vi fremstiller tandbeskyttere til alle sportsgrene og til både børn og voksne. Selvom det primært er børn, der kommer til skade med fortænderne, kan voksne bestemt også have gavn af en tandbeskytter i nogle tilfælde – eksempelvis i forbindelse med kampsport eller mere voldsomme kontaktsportsgrene som fx amerikansk fodbold og rugby.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere om muligheden for at få fremstillet en speciallavet tandbeskytter til dig eller dit barn. Vi glæder os til at byde jer indenfor i trygge og hyggelige rammer i klinikken på Valby Langgade.

Se flere billeder fra vores klinik

Tandlæge Lisbet Schrøder

Valby Langgade 185, 1. tv.
2500, Valby

 36 16 41 16
mail@lisbetschroeder.dk

Åbningstider

Mandag 9:00-16:30
Tirsdag 8:30-16:00
Onsdag 8:30-12:15
Torsdag 8:30-16:00
Fredag 8:30-12:00


Find os på facebook